2171 Publikum-Gr├©n-Koncert-2016---Photo Morten Rygaard All copyrights.jpg

Toiletforhold

På Grøn er der placeret toiletøer i hvert hjørne af pladsen. Vi har forbedret toiletterne og antallet af toiletterne i år. Derudover har vi etableret et kø-knuser-hold, der vil gå rundt ved toiletterne for at hjælpe med, at finde toiletområder med mindst kø og sikre, at alle toiletter bliver brugt.

Dagen skal ikke bruges på at stå i kø, men på at høre en masse god musik. Vi håber at vores tiltag vil hjælpe dig til at få en endnu bedre dag på Grøn.

Handicaptoiletter

Der findes handicaptoiletter i alle toilet-øer. Ved handicappodiet til højre for Grøn Scene findes desuden et handicaptoilet med briks, lift og toiletstol - medbring gerne eget sejl. Vi gør alt for at holde kø-tiden ved toiletterne nede, fordi vi ved, at det er sjovere at høre musik med vennerne. Det kan dog tage tid at bevæge sig rundt på pladsen, og vi anbefaler derfor, at man går på toilettet i god tid.

Vis hensyn

På Grøn kan du få et “vis hensyn” armbånd. Vis hensyn armbåndet gør, at du kan komme hurtigere til et toilet. Der vil være “vis hensyn”-toiletter i alle toilet-øer på pladsen.
Vis hensyn armbåndet udleveres til personer, der ikke har mulighed for at stå længere tid i kø til toiletterne, grundet sygdom. Armbåndet udleveres i vores Information ved indgangen til koncertpladsen, mod forevisning af legitimation – eventuelt medlemskort til forening.