Grøn_Valby_200717_1152.jpg

regler og retningslinjer

BILLET. Ved indgangen skal du fremvise din billet på telefonen eller på print. Billetten giver adgang for 1 person. Kun visiterede gæster får adgang.

INDGANG. Alle kørestolebrugere og folk med trækvogne, klapvogne, barnevogne eller lignende skal på koncertdagen benytte sig af VIP indgangen.

BETALINGSKORT. På Grøn kan du bruge alle typer af betalingskort (Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard, Eurocard, American Express). I boder og barer tager vi ikke imod kontanter. Du kan veksle dine kontanter til et værdikort i pantboden ved indgangen, og dette værdikort eller dit almindelige betalingskort kan bruges i alle boder og barer.

BILLED-ID. På Grøn serverer vi ikke alkohol til unge under 18 år. Husk derfor at medbringe gyldigt billed-id, hvis du ønsker at købe alkohol.

DET ER IKKE TILLADT AT MEDBRINGE Drikkevarer (postevand undtaget), våben- og våbenlignende genstande, flasker, pavilloner, parasoller, professionelt kamera, optageudstyr, fyrværkeri, laserpenne, grill, paraplyer, telte eller dyr. Utryghedsskabende personer bortvises.

ÅBNINGSTIDER. Koncertpladsen åbner kl. 13.00 – sidste koncert slutter kl. 21.30