Odense_kort2019.jpg

Find vej til Grøn Odense

Del:

I Odense holder vi til på Dyrskuepladsen. Vi åbner koncertpladsen kl. 13.00 og lukker den igen kl. 21.30.

 

Parkering

Til Grøn Odense har vi to parkeringspladser. Den ene finder du ved hovedindgangen, som er forbeholdt handicapparkering. Den anden finder du i krydset mellem Falen og Mågebakken. Følg skiltningen for at finde parkeringsområderne. 
Har du spørgsmål til handicapparkering, kan du læse mere her.

Kørselsvejledning

Fra motorvej E20 mod Odense til parkeringsområdet ved Falen/Mågebakken: Følg motorvej E20 til Odense. Tag afkørsel 52 mod Odense SV. Følg Assensvej mod Odense. Drej til venstre ad Sanderumvej og drej derefter til højre ind på Falen og til venstre ind på parkeringsområdet.

Fra Vest til parkeringsområdet ved hovedindgangen (forbeholdt handicapparkering): Tag motorvejen til Odense. Kør fra ved afkørsel 53, mod Odense V ved Blommelyst. Følg Middelfartvej (vej 161) mod Odense. Følg vejen til højre ad Kløvermosevej (Ring 2 / O 2). Drej til højre ind på Falen, og så til venstre på Travbanevej. Drej til venstre på Clausen Avenue, og så til venstre ad Østergårds Alle. Drej til højre ved enden af Østergårds Allé, og følg instruktionerne fra Hjemmeværnet.

Fra Øst til parkeringsområdet ved hovedindgangen (forbeholdt handikapparkering): Tag motorvejen mod Odense. Tag afkørsel 51 mod Odense S (den store rundkørsel). Kør ad Dalumvej (anden afkørsel i rundkørslen). Kør lige ud I trafikkrydset Dalumvej / Clausen Allé. Drej til højre på Østergårds Allé. Drej til højre ved enden af Østergårds Allé, og følg herefter instruktionerne fra hjemmeværnet.

Bus og tog

Hvis offentlig transport er mere din stil, opfordrer vi dig til at tjekke rejseplanen for at undersøge, hvordan du nemmest kommer fra din dør til koncertpladsen. 

Til Grøn Odense er vi så heldige, at FynBus tilbyder billig transport til og fra Grøn. Du kan købe en særlig 'eventbillet' hos FynBus. En eventbillet koster 59 kr. Den er gyldig hele koncertdagen, og med eventbilletten kan du rejse tur/retur med både FynBus og DSB på hele Fyn og Langeland - og det uanset hvor på Fyn, du rejser fra.

Du kan købe eventbilletten i appen FynBus Mobilbillet. Hvis du ikke har en smartphone, kan du også bestille den via FynBus webshop. Du kan kun købe én Mobilbillet pr. telefon.

Billetten gælder ikke i natbusser/-tog med mindre dette er angivet på billetten. Du kan ikke tage børn med gratis på billetten, og der findes ikke særlige eventbilletter til børn. 

På FynBus hjemmeside kan du læse mere om eventbilletter til Grøn.

Bemærk – der er også indsat ekstra busser mellem Odense togstation og koncertpladsen, som kører før og efter koncerten.

Fælleskørsel

Er du i bil til Grøn og vil følges med andre, eller mangler du et lift – så gå ind på pendlernet eller gomore hvor du kan dele selskab og udgifter med andre Grøn-gæster.