GK_VALBY_UDSOLGT_1440x500px.jpg

Grøn kan nu melde udsolgt i Valby i dag med 30.000 festivalgæster og det betyder en Grøn tur med udsolgt på Amager, i Aarhus, Odense og nu Valby. Der har været 170.500 publikummer  på Grøn i 2019 og dette giver et mærkbart overskud til Muskelsvindfonden, som skal være med til at sikre Muskelsvindfondens vigtige arbejde for mennesker med handicap inde på livet. En sag, der bliver vigtigere og vigtigere og berører rigtig mange danskere.

Hos både Tuborg og Muskelsvindfonden er man utrolig glade for den fantastiske opbakning Grøn til stadighed oplever hos danskerne. Direktør i Muskelsvindfonden Henrik Ib Jørgensen udtaler:

”Vi er utroligt taknemmelige over den fantastiske opbakning, Grøn har fået fra danskerne i år. Jeg har sjældent oplevet så meget fællessang og glæde på Grøn som i år. Sommervejret har været lidt omskifteligt, og der har været andre store koncertbegivenheder samtidig med Grøn, men alligevel samler vi over 170.000 gæster og melder udsolgt i Aarhus, Odense og to gange i København. Det er vi vildt stolte over, og vi skylder endnu engang vores mange frivillige en stor tak for deres kæmpe indsats.”