Læs om billetter

Dato og spillesteder

19. juli
Kolding
20. juli
Randers
21. juli
Århus
22. juli
Aalborg
26. juli
Esbjerg
27. juli
Odense
28. juli
Næstved
29. juli
København

Program offentliggøres løbende

Lydpolitik på Grøn koncert

Der er ingen love eller regler i Danmark, der regulerer, hvor højt man må spille overfor et publikum. Kun naboer og medarbejdere beskyttes i henholdsvis miljø- og arbejdsmiljølovgivningen.

På Grøn Koncert har vi ikke et fast samarbejde med de lokale myndigheder ift. overholdelse af ovennævnte lovgivning, men vi oplever et stigende fokus fra de respektive lokale myndigheder i forhold til stillingtagen på området. Samtidig ønsker vi også selv at sikre den optimale oplevelse for såvel koncertgæsterne som for vores medarbejdere og samarbejdspartnere på koncertpladserne.

Derfor har vi på Grøn Koncert indført følgende retningslinjer for lydniveau:

Det maximale gennemsnitlige lydniveau for hver kunstner må være max. 100 db målt over 15 minutter ved mikserpositionen. Der er ved begge sceners Front of House opstillet en lydmåler, (10 EaZy) der skal hjælpe lydteknikeren til at overholde grænserne.

I de koncertbyer, hvor der af myndighederne gives enten mundtlig eller skriftlig tilladelse til et lavere db, vil dette til enhver tid være gældende frem for de ovenstående 100 db.

Det vil være muligt at købe ørepropper på Grøn Koncert i boder eller barerne.