113 Grøn 2017 --- Photo Morten Rygaard All Copyrights_DSC2434.jpg

HVAD ER PLADS TIL FORSKELLE-PRISEN?

Plads til forskelle-prisen uddeles af Muskelsvindfonden og blev givet for første gang i 2016. Prisen støtter op om Muskelsvindfondens vision om et samfund med Plads til forskelle.

Prisen er et økonomisk bidrag, der gives til et konkret projekt, indsats, initiativ eller kampagne, som arbejder for at styrke mangfoldigheden i det danske samfund. Pengene til prisen indsamles i et samarbejde mellem Grøn Koncert, en kunstner der spiller på Grøn og en samarbejdspartner. 

HVEM KAN MODTAGE PRISEN?

Både enkeltpersoner og non-profit organisationer og - foreninger kan indstilles til at modtage Plads til forskelle-prisen.

Det kan for eksempel være et projekt eller initiativ med en mangfoldighedsdagsorden inden for diskrimination af grupper og individer på baggrund af for eksempel køn, hudfarve eller seksuel orientering, eller tilgængelighed for mennesker med et fysisk eller psykisk handicap. 

FORMÅLET MED PRISEN

Formålet er at støtte et projekt, der:

  • skaber større mangfoldighed i det danske samfund
  • skaber opmærksomhed omkring mennesker, organisationer eller aktiviteter, der rækker ud over sig selv og gør en forskel for andre
  • aktiverer gæster, artister og samarbejdspartnere på Grøn til aktivt at skabe ”Plads til forskelle”