2001 Grøn --- Photo Morten Rygaard All copyrights_DSC8303.jpg

Savner du også Grøn?

2. august '18

Savner du også Grøn? Så kom og bliv frivillig i crewet.

Muskelsvindfonden samler hvert år 700 frivillige, hvis overordnede formål er at hjælpe med afviklingen af Grøn i otte danske byer. Og nu har du chancen, for at blive en del af et af Danmarks største og bedste frivillige fællesskaber.

De frivillige på Grøn laver alt fra at sætte hegn og telte op, bygge scener og stå i barer og boder, til at lave mad, stå i lageret, og sørge for at alle de andre frivillige har det trygt og godt. Der bliver arbejdet fra tidlig morgen til sen aften, men stemningen og humøret er altid i top. Ønsker du at blive en del af Muskelsvindfondens crew, kan du tilmelde dig på www.crewet.dk.

Jacob Bostrup som er frivilligkoordinator på Grøn, fortæller: ”Hos Muskelsvindfondens Crew bliver du en del af et unikt fællesskab, som står sammen i tykt og tyndt. At være frivillige hos Muskelsvindfonden har en positiv effekt på din personlige udvikling og vi oplever generelt at folk bliver mere rummelige, efter at have været frivillige hos os. Derudover gør vi en stor dyd ud af at udvikle de frivilliges kompetencer. Som frivillig bliver du udfordret, og du får skubbet til dine grænser i et miljø, hvor vi har respekt for, og passer på hinanden.”

Ud over Muskelsvindfonden, leverer organisationen Event Safety også frivillige til Grøn. Event Safety er et resultat af fusionen af sikkerhedsafdelingerne i Muskelsvindfonden og SmukFest, og de tager sig af alt forbundet med sikkerhed og førstehjælp på Grøn. Er du med som frivillig via Event Safety bliver du uddannet og trænet i sikkerhed, crowd safety og præ-hospital – og bliver samtidig en del af et stort og ambitiøst frivilligt netværk. Ønsker du at blive en del af Event Safety, kan du tilmelde dig på www.eventsafety.dk