ODENSE_Udsolgt_SoMe_1200px_6.png

Grøn melder udsolgt i Odense!

26. juli '18

Muskelsvindfonden og Tuborg melder alt udsolgt til morgendagens koncert i Odense med 27000 solgte billetter. Forsalget til Grøn 2018 har været historisk højt i år, og arrangørerne anbefaler, at man sikrer sig billet til de kommende koncerter i Næstved og Valby nu.

 

Efter tre dages pause ruller Grøn-karavanen igen. Første stop er dagens koncert i Esbjerg, og i morgen kommer touren til Odense, hvor Muskelsvindfonden nu kan melde totalt udsolgt. I Odense venter endnu en dag med strålende solskinsvejr og et stjernespækket line-up bestående af Lukas Graham, Aqua, Suspekt, D-A-D, Cisilia X Joey Moe og Phlake samt DJ’s Josefine Winding og Emma Acs og R&B/pop-prinsesserne Ericka Jane og Iris Gold.

 

Indsamlingschef i Muskelsvindfonden Theis Petersen udtaler:

Anden del af årets Grøn er skudt i gang, og det er fantastisk at se, at vi også her har både vejret og publikum med os! Vi oplever i år et historisk højt forsalg til Grøn, og jeg glæder mig til at feste til den gode musik i morgen på en fyldt koncertplads i Odense