NÆSTVED_UDSOLGT_SoMe_1200px6.png

Grøn 2018 melder udsolgt på 7 ud af 8 koncerter

28. juli '18

Muskelsvindfonden og Tuborg melder udsolgt til dagens koncert i Næstved med 24.000 solgte billetter. Dermed er alt udsolgt til årets Grøn, da tourens sidste koncert i morgen i Valbyparken allerede blev meldt udsolgt her til morgen.

 

Næstved er den syvende koncert som Tuborg og Muskelsvindfonden kan melde udsolgt på, og aldrig før er så mange koncerter blevet udsolgt på en Grøn-tour. I dag kan 24.000 publikummer i Næstved glæde sig til at feste i strålende solskinsvejr til musik fra et stjernespækket line-up bestående af Lukas Graham, Aqua, Suspekt, D-A-D, Cisilia X Joey Moe og Phlake samt DJ’s Josefine Winding og Emma Acs og R&B/pop-prinsesserne Ericka Jane og Iris Gold.

 

Indsamlingschef i Muskelsvindfonden Theis Petersen udtaler:

Det er jo helt fantastisk at syv ud af årets otte koncerter er udsolgte - vi kan slet ikke få armene ned. Det er aldrig sket før i Grøns 35. års lange historie! Det er skønt at mærke, at folk elsker Grøn, og vi er utroligt glade for, at så mange festglade publikummer har lyst til at være med!”