Udsolgt i Århus
Så er der meldt fuldstændig udsolgt til Grøn Koncert i Århus.
Et godt forsalg havde allerede skruet forventningerne til Grøn Koncert i Århus op og nu, få timer inde i dagens program, er alt udsolgt. Det betyder, at folk uden billet ikke længere vil kunne købe billet i indgangen.
Den udsolgte koncert kommer i kølvandet på publikumsrekord i Herning fredag og særdeles flot fremmøde i Esbjerg.
Et præcist billetsalg er ikke offentliggjort endnu, men vil blive meldt ud i aften. Før klokken 17 var der dog allerede kommet 30.000 publikummer og der kommer fortsat flere til.
Generelt har der været et større forsalg på årets Grønne Koncerter end tidligere.
Fotograf: Daniel Juhl Mogensen
Tilbage til Forsiden


