Aarhus.jpg

Find vej til Grøn Aarhus

Del:

I Aarhus holder Grøn til på Marienlystvej 48, 8200 Aarhus N. Vi åbner pladsen kl. 13.00 og lukker den igen kl. 21.30. 

 

Parkering

I Aarhus ligger parkeringspladsen langs Marienlystvej på den modsatte side af koncertpladsen.
Har du spørgsmål til handicapparkering, kan du læse mere her.

 

Kørselsvejledning

Hvis du kommer ad Viborgvej: Drej ved Havkærvej i nordlig retning. Drej ud af første afkørsel til højre ad Blomstervej. Fortsæt til højre ad Marienslystvej til parkeringsareal. 

Hvis du kommer ad Hasle Ringvej: Drej ved Paludan Müllers Vej i nordlig retning. Fortsæt ad vejen til parkeringsareal.

 

Bus & tog

Hvis offentlig transport er mere din stil, opfordrer vi dig til at tjekke rejseplanen for at undersøge, hvordan du nemmest kommer fra din dør til koncertpladsen. 

Til Grøn Aarhus er vi så heldige, at Midttrafik indsætter ekstra busser fra Park Allé til Marienlystvej.

Når du skal til koncerten, kører Linje 2A fra Banegårdspladsen/Park Allé foran Burger King/Hotel Ritz, hvor der er opstillet et Koncertbusstoppested. Busserne kører med korte mellemrum mellem kl. 12.30 og 16.00.

Når du skal fra koncerten, kører Linje 2A fra Koncertbusstoppestedet på Paludan-Müllers Vej til Park Allé. Busserne kører mellem kl. 18.00 og 22.00.

Du kan stå af og på koncertbusserne ved alle stoppestederne undervejs mellem Park Allé og Paludan Müllers Vej.

Midttrafik tilbyder desuden, at du kan købe en Grøn-busbillet til 40 kr. (halv pris) og rejse ubegrænset i Aarhus Kommune (zone 301 - 313) i 24 timer, inklusive natbus, med Midttrafiks busser og Letbanen. Du kan læse mere om Midttrafiks tiltag her.

Fælleskørsel

Er du i bil til Grøn og vil følges med andre, eller mangler du et lift – så gå ind på pendlernet eller gomore hvor du kan dele selskab og udgifter med andre Grøn-gæster.

Taxa

På hjørnet af Herredsvej/Paludan Müllers vej er der taxaholdeplads.